OIK-spiller fik voldsom medfart

OIKs amerikanske spiller Peter Metcalf faldt om efter en uheldig tackling under kampen mod Nordsjælland i Hørsholm. Kampen var afbrudt i en halv time.

Lidt inde i tredie periode blev Peter Metcalf tacklet af to nordsjællandske spillere bagved OIKs mål.

Han bankede hovedet ind i banden med så stor kraft, at hans hjelm gik i stykker, skriver BTs sporten.dk

Kampen blev afbrudt i en halv time.

Metcalf blev kørt på sygehuset i Hillerød, men var sluppet så nådigt, at han kunne køre hjem med spillerbussen senere på dagen.

Hændelsen medførte ingen udvisning til OIK-træner Dean Fedorchuks store fortrydelse.

- Der var kun fire i hallen, der ikke så det, siger han til BT med adresse til dommerne.

Uheldet skete ved stillingen 5 - 5. Senere scorede Nordsjælland sejrsmålet til 6 - 5.

Oversigt

    Oversigt