OIK vandt pokalfinalen i ishockey

Odense Bulldogs kunne i eftermiddag juble over sejr i den danske pokalturnering, da fynboerne vandt finalen med 2-1 over Herning Blue Fox.  

Hjemmebane hjalp ikke Herning

Herning havde ellers fordel af hjemmebane, og der var 1621
tilskuere på plads i Herning Hockey Arena. Men de måtte erkende,
at det var de fynske gæster, der stod bag det første mål.
 

OIK udnyttede Hernings undertal

Hernings Steffen Larsen var til afkøling i straffeboksen, og
Odense udnyttede overtallet til at bringe sig foran 1-0 ved
Jaakko Viljanen. På det tidspunkt var der spillet 15 minutter af
første periode. Stillingen holdt perioden ud, men tilskuerne fik
grund til jubel i anden del af kampen. Et dansk
landsholdssamarbejde gav udligning, da Christoffer Kjærgaard
gjorde det til 1-1 på oplæg af Daniel Nielsen efter 37 minutter.
Stillingen holdt dog kun et minut, inden Mads True gjorde det
til 2-1.
 
I tredje og sidste periode pressede Herning på for udligning,
men jyderne kunne hverken udnytte chancer eller
overtalsperioder, og så endte det med sejr til Odense.

Oversigt

    Oversigt