I det fynske folks tjeneste

OUH plaget af legionellabakterier

Odense Universitetshospital er det sygehus i landet, der har suverænt flest tilfælde af legionærsyge. Ud af 17 smittede patienter i hele landet sidste år, blev de otte tilfælde fundet på sygehuset i Odense. Endnu er det ukendt, hvor mange der døde af den farlige bakterie.

-

Odense Universitetshospital har flere gange tidligere haft problemer med legionellabakterien. I juni blev der fundet et tilfælde på nyreafdelingen, og tidligere har der også været dødsfald blandt patienterne. Legionellabakterien er især farlig for svagelige patienter med et nedsat immunforsvar.

Ingen forklaring
I TV-Avisen torsdag fremlagde sundhedsministeriet de nye tal for de enkelte sygehuse i landet. Tallene afslører at OUH har næsten halvdelen af alle konstaterede legionellatilfælde i Danmark.

Cheflæge Peter Frandsen har ikke umiddelbart nogen forklaring på den høje forekomst af bakterien på Odense Universitetshospital, og han har heller ikke noget bud på hvor mange patienter, der er døde af bakterien.