I det fynske folks tjeneste

Vestfynsk firma tjener millioner: Overskuddene klæber til Lip

Det vestfynske firma tjener strygende på fliseklæb og fugemasse.

Kik på emballagen næste gang du sætter fliser op derhjemme i køkkenet eller badeværelse.

Den klæbrige fugemasser eller fliseklæb er efter al sandsynlighed produceret hos Lip i Nr. Aaby.

Her har Brian Vangsted og hans ansatte gjort det til en indbringende forretning at sælge fliseklæb til ind- og udland.

Der er kun 27 medarbejdere - omregnet til heltidsansatte - til at få de mange penge ind på bankbogen.

Alligevel blev det i det seneste regnskabsår til et overskud før skat på 39 millioner kroner - fire millioner kroner bedre end i 2014/2015.

Når der er gang i byggeriet smitter det straks af på det vestfynske firma, der også har Brian Vangsteds to søstre som ejere.

De tre søskende rutter ikke med prosaen i ledelsesberetningen.

Her hedder det kort og godt, at "driftsresultatet for 2015/16 har udviklet sig tilfredsstillende markedssituationen taget i betragtning, og at årets resultat anses for tilfredsstillende.

Der er udbetalt 15 millioner kroner i udbytte til Lip Holding, der ejes af Vangsted Holding, der igen ejes af Brian Vangsted, Winnie og Helene Vangsteds selskaber.

Holdingselskabet er medejer af selskaber i Polen, Sverie, Norge og Egypten.

Efter årets overskud er der hensat 30 millioner kroner i udbytte til de tre søskendes selskaber.

Egenkapitalen i Vangsted Holding er på 193 millioner kroner.

 

Ved du noget? Så send os et tip