I det fynske folks tjeneste

Carl Holst frasagde sig vederlag på over 300.000 kroner - nu fortryder han

TV 2 har mødt Carl Holst til en snak om et tumultarisk liv i landspolitik. Den tidligere forsvarsminister har savnet opbakning fra sine kolleger.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

I samarbejde med TV2.dk

Carl Holst undrede sig, da han som ny forsvarsminister i sommeren 2015 fik kritik for at få eftervederlag fra tiden som regionsrådsformand i Region Syddanmark samtidig med sin ministerløn.

Det var heller ikke det, at mange på de sociale medier beskyldte ham for at være amoralsk.

Nej, det var den manglende støtte fra kollegerne på Christiansborg.

- Jeg undrede mig over, at der ikke var nogen på tværs af partierne, der sagde, ’nu holder vi lige’. Reglerne er sådan. Og hvis vi er utilfredse med reglerne, kan vi lave dem om, siger Carl Holst, da TV 2 møder ham på hans kontor på Christiansborg, næsten to år efter sagen begyndte at rulle. 

Læs også Carl Holst om ’nye’ regler: De var der også for fire år siden

Fulgte reglerne

Det var i slutningen af juli – omkring en måned efter folketingsvalget i 2015 – at Vejle Amts Folkeblad kunne fortælle, at Carl Holst trods sin opsigelse som regionsrådsformand modtog eftervederlag fra Region Syddanmark, der samlet ville løb op i over 800.000 kroner.

Det kunne Carl Holst den gang og i dag ikke se noget odiøst i.

Social- og Indenrigsministeriet slog fast, at han havde ret til pengene. Og på sin nu nedlagte Facebook-profil skrev Carl Holst, at vederlaget var optjent gennem 15 års arbejde som amtsborgmester og regionsrådsformand. Der var altså tale om en del af den samlede løn fra tiden i Region Syddanmark og ikke dobbeltløn, mente han.

Derudover havde han noteret sig, at flere af hans kolleger og partifæller på Christiansborg også havde stået i lignende situationer, hvor de havde modtaget eftervederlag for tidligere poster.

Eksempelvis fik Socialdemokratiets Orla Hav også eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand i Region Nordjylland, da han blev valgt til Folketinget i 2007. Han fortalte i forbindelse med Carl Holsts sag til DR, at han aldrig overvejede at frasige sig det.

- Jeg undrede mig over, at der ikke var nogen på tværs af partierne, der sagde, ’hvad er det egentlig, I har gang i?’ Gør han noget ulovligt? Nej. Følger han reglerne? Ja. Er der andre, der har været omfattet af det? Ja.

- Men sådan er det, siger Carl Holst i dag.

Skulle ikke have frasagt sig vederlaget

Efter sagen havde kørt i medierne i næsten to uger, valgte Carl Holst – efter at have modtaget knap 486.000 kroner – at frasige sig resten af vederlaget.

Dengang sagde Carl Holst, at han gjorde det, fordi sagen overskyggede hans arbejde som forsvarsminister. Det mener han stadig, men adspurgt hvad han her næsten to år efter tænker, svarer han:

- Det var en forkert beslutning, men den var nødvendig, fordi der kom så meget fokus på det, at jeg var bange for at skade mit parti.

Så du skulle have stået fast?

- Ja, det skulle jeg.

Fordi det har de andre politikere også gjort?

- Præcis.

Men kan du ikke godt forstå, hvis danskerne syntes, det var mærkeligt, at du fik penge fra to jobs, når du kun passede ét?

- Jeg fik vederlag for det job, jeg havde passet. Det var en del af lønpakken fra tiden som amts- og regionsborgmester, siger Carl Holst og nævner, at det havde set langt mindre opsigtsvækkende ud, hvis de over 800.000 kroner havde været fordelt ud over hans månedsløn i mange år.

Men havde du ikke kunnet klare dig med ministerlønnen?

- Sagtens, men det var nu engang sådan, at lønpakken var skruet sammen, siger Carl Holst.

Holdt kun tre måneder som forsvarsminister

Sagen med eftervederlaget viste sig at blive startskuddet til endnu flere ubehagelige historier for Carl Holst.

Ansatte i forsvaret luftede i begyndelsen af august deres utilfredshed med, at den nye forsvarsminister var taget på sommerferie i stedet for at svare på et opråb fra nedslidte flymekanikere, der opfordrede ham og regeringen til at indstille luftkrigen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat. 

Og værre blev det i september, hvor en række historier i medierne indikerede, at Carl Holst muligvis havde misbrugt offentlige midler.

Centralt stod beskyldningerne om, at Carl Holsts særlige rådgiver i Forsvarsministeriet, Christian Ingemann Nielsen, som ansat i Region Syddanmark i strid med reglerne havde udført kampagnearbejde for ham under folketingsvalgkampen.

Carl Holst benægtede først, at Christian Ingemann Nielsen skulle have været hans personlige assistent, men måtte senere trække i land og erkende, at det havde han været. Han fastholdt dog, at der ikke var begået noget ulovligt, og at hans personlige assistent ikke havde ført valgkamp for ham.

Men mediestormen ville ikke lægge sig, og derfor valgte Carl Holst den 29. september 2015 at trække sig som forsvarsminister efter bare tre måneder på posten.

- Hver dag var der fem nye mediehenvendelser om gamle historier, som nu fik ny luft, fordi politiske modstandere kunne tage dem op. Hvis jeg skulle berigtige alle dem, så kunne jeg ikke være minister, siger Carl Holst.

- Det var ministeriet ikke tjent med, og sagerne begyndte også at skade mit parti og regeringen, og det kunne de ikke være tjent med. Og så tænkte jeg også på mig selv og min familie.

Fra lorteby til kongeby

Da den tidligere VU-formand fra den sønderjyske højskoleby Rødding var regionsrådsformand i Region Syddanmark fortalte han engang, at han ikke ville i Folketinget, fordi han hellere ville være ”konge i en lorteby end lort i en kongeby”.

Som bekendt valgte Carl Holst alligevel at tage springet til kongebyen og en meget turbulent ministertid, men inden da havde han seriøse overvejelser om at lave noget helt andet end politik.

- I 2015 blev jeg 45 og havde været amtsborgmester i 15 år. Så tænkte jeg, at hvis jeg skal prøve noget nyt, skal det være nu. Jeg vil ikke sige, det var en midtvejskrise eller sådan noget, men jeg gjorde mig mange overvejelser om at blive højskolelærer, efterskolelærer eller måske noget helt andet, siger Carl Holst, der dog besluttede, at han ville gå ind i landspolitik for at rette op på den geografiske skævvridning af Danmark.

Da han nåede frem til den konklusion, havde han imidlertid ikke regnet med, at han efter bare tre måneder som minister og yderligere to måneder som menigt folketingsmedlem blev nødt til at tage orlov og rejse hjem til Sønderjylland.

Beslutningen om at tage orlov tog Carl Holst få dage efter, at regionsrådet i Region Syddanmark i slutningen af november 2015 politianmeldte ham på baggrund af en vurdering fra Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen mente, at Christian Ingemann Nielsen i strid med loven havde ydet Carl Holst bistand i valgkampen. Men selvom Carl Holst var uenig, valgte han af hensyn til sin kone og tre teenagebørn helt at forlade politik i en periode.

- For dem var det ekstremt ubehageligt at læse om de her sager, siger Carl Holst og nævner, at en advokatundersøgelse fra Kromann Reumert gav anledning til historier, som senere har vist sig at være forkerte.

Blandt andet, at han i sin tid som regionsrådsformand skulle have modtaget 47 aviser (ti på hjemadressen) og fået coaching for 750.000 kroner.

- De (børnene, red.) spurgte mig, hvad der skete, fordi de vidste jo godt, hvor mange aviser, der lå. Det var jo ikke fordi, der væltede aviser ud, når de tømte postkassen. Så de kendte jo sandheden, siger Carl Holst, der i dag siger, at han mediemæssigt skulle have været skarpere.

- Selvfølgelig skulle jeg mere i situationen have været fremme og sige ’prøv lige at se her, de kan jo ikke tælle, Kromann Reumert’. Men i en periode var jeg nødt til at trække stikket, fordi jeg var slidt. Det kan godt være, at jeg sagde, jeg ikke var skyldig, men jeg lignede en skyldig.

En del af medievirkeligheden

Carl Holst har siden marts 2016 været tilbage på Christiansborg, hvor han blandt andet er Venstres socialordfører.

Den tidligere regionsrådsformand har fået mod på mere landspolitik og er - efter at Rigsadvokaten i foråret besluttede, at der ikke skal rejses en straffesag mod ham - også blevet genopstillet til næste folketingsvalg i Esbjerg-kredsen.

Han medgiver, at hans første tid i landspolitik med rette kan betegnes som en ilddåb og siger, at han på trods af erfaringer med eksempelvis sygehuslukninger i Region Syddanmark oplevede et større mediepres som forsvarsminister, fordi interessen var landsdækkende.

Medierne skal dog ikke have skylden for, at han kun nåede at være forsvarsminister i tre måneder, siger han.

- Der er masser af eksempler på folk, der har prøvet det før mig, og sådan er mekanismerne nogle gange, siger Carl Holst og fortsætter:

- Landmænd, der brokker sig over vejret, er i samme kategori som politikere, der brokker sig over medierne.

Men oplevede du at blive uretfærdigt behandlet?

- Stilfærdigt har jeg jo kunnet konstatere, at de fejlagtige anklager har fået større opmærksomhed end sandheden. Er det uretfærdigt? Det tror jeg er en del af medievirkeligheden.

Selvom der ikke bliver rejst en straffesag mod Carl Holst, overvejer Regionsrådet i Region Syddanmark, om der skal rejses et erstatningskrav mod han.