Terroristen fra Vollsmose: - Jeg væmmes over den person, jeg var

De gulnede gardiner er rullet ned. Den lille lejlighed er mørk og sparsomt møbleret med afghanske antikviteter. Et land, han er meget fascineret af og en befolkning, han håber, han kan besøge en dag. TV 2 News kører i baggrunden stort set hele tiden. Og den store mørkhårede mand med kraftigt, langt hennafarvet skæg har hele tiden et halvt øje på kanalen.

Sohrab Khan ligner ikke en fynbo. Mere en indbygger fra en afghansk landsby. Men når han åbner munden, er det på klingende fynsk.

- Mit håb er, at der lige nu er en, der sidder og kigger på mig og tænker ved sig selv, at jeg vil ikke ende i sådan en situation, som han er i. Måske begynder de at reflektere over det miljø, de er i.

Han har længe villet stå frem og fortælle sin historie, men har ikke turdet. Bange for folks fordømmelse, og flov over sin fortid.

- Jeg tænker på det hver dag. Der kan gå rigtig mange timer, før jeg falder i søvn, fordi det spøger i mit hoved. Jeg tænker på det, når jeg står og børster tænder, så kigger jeg i spejlet, og så væmmes jeg. For jeg kommer til at kigge på ham, der var før.

De sidste år efter sin løsladelse har Sohrab Khan, som han hedder i dag, levet en yderst tilbagetrukket tilværelse i en forstad til Odense. Med få og små daglige rutiner som at besøge sin mor og fodre herreløse katte i gården til lejlighedskomplekset. Katte som alle har navne som Missemor, Lillemis og Bøllemis. Han følger med i deres graviditeter og killinger. De kender ham og ved, hvad der venter, når han kommer. Luksuskattemad som han har køkkenskabe fyldt af. Et selvvalgt ensomt liv i frygt for at blive såret og snydt. 

Men i dag træder terroristen fra Vollsmose frem for at fortælle om sit liv.

Journalist og studievært Janni Pedersen fra TV 2 har længe været i kontakt med ham. Over et halvt år har de diskuteret hans historie, og om hvorvidt han var parat til at fortælle om sit liv. Om hvordan en ganske almindelig dansk ung mand ved navn René Andersen kunne konvertere til islam – blive radikaliseret – medlem af en terrorcelle – dømt – og nu have et brændende ønske om, at hans historie skal bruges til skræk og advarsel for unge, der flirter med fanatiske og ekstremistiske tanker.

”Det mest alvorlige nogensinde”

I 2007 blev Sohrab Khan dømt for medvirken til forsøg på terror i det, der blev døbt ”Terrorsagen fra Vollsmose”. Den største sag af sin art på daværende tidspunkt. En hemmelig terrorcelle havde i gennem længere tid været i færd med at anskaffe sig remedier til fremstilling af bomber.

Sådan karakteriserede daværende justitsminister Lene Espersen sagen den 5. september 2006, hvor flere hundrede betjente stormede en række lejligheder i Odensebydelen Vollsmose.

- Jeg havde lige spist lidt sen aftensmad og lægger mig til rette. Og så lige pludselig så høre jeg bare det her mega brag. Jeg rejser mig op i sengen, og så får det her meget skarpe lys i hovedet. Og der bliver skreget som vilde hunde. ”Ned på jorden” og ”hold kæft”. Og der var alle de her røde prikker. Sikkert fra de der laser, de har på deres maskinpistoler. Det var meget voldsomt, husker Sohrab Khan.

Sammen med i alt ni personer blev han anholdt og sigtet efter den hårde terrorparagraf, der kan give op til fængsel på livstid.

Fra René til Abdallah

Sohrab Khan er født i 1974 som René Andersen. Han er født og opvokset i Vollsmose, som han husker som et rart og trygt sted. Som den yngste i en søskendeflok med en far, som han selv betegner som hård.

- Vi fik ikke lov til at holde børnefødselsdag. Jeg kunne ikke komme med til fester og på lejrtur. Når jeg ser mig selv som lille, så ser jeg altså ikke en dreng, der sådan er helt vildt glad. Jeg lider den dag i dag af angst, og allerede den gang tror jeg, jeg havde lidt af det.

Som barn var han medlem af den kristne bevægelse Frelsens Hær, men det satte faderen en stopper for. Men interessen for religioner mistede han ikke.

I 2002 i en alder af 27 konverterede Sohrab Khan til islam. Han droppede sit danske navn René Andersen og kaldte sig først Abdel Hakam og senere Abdallah Andersen.

- Jeg så jo noget smukt i islam. Og det tiltrak mig bare. Måske også på grund af den angstlidelse, jeg havde. Jeg fandt noget, der var større end så meget andet. Jeg kunne have valgt en anden tro også, men altså nu var det islam, jeg valgte.

I moskeen på Ørbækvej trivedes han og fik mange nye bekendtskaber. Han underviste andre konvertitters børn i ABC-islam og blev et betroet medlem med egen nøgle til biblioteket.

Men noget forandrede sig i ham. Sohrab Khan begyndte at købe bøger fra England med fortolkninger af islam.

- Jeg begyndte at læse en hel anden slags litteratur. Det var uforsonligt, det jeg læste, og jeg begyndte bare at adoptere nogle af holdningerne. Der er aldrig nogen decideret imam eller nogen, der har siddet og påduttet mig holdninger. Det var jeg ret god til selv at finde. Nogen vil kalde det fanatisk, andre vil kalde det radikaliseret, nogle dage der ved jeg ikke rigtigt, hvad det rigtige ord er. Nogle dage siger jeg, at det er dumhed.

Aviserne var i den periode fulde af hans læserbreve. I brevene gik han til angreb på islamkritikere og forsvarede sin religion med næb og klør. Han kunne ikke forstå, at der ikke var flere muslimer, der blandede sig i debatten og følte sig til tider som en enmandshær.

Og da krisen efter Jyllandspostens muhammedtegninger brød ud i begyndelsen af 2006 med vrede fra store dele af den muslimske verden til følge, ændrede han sig yderligere.

- Det blev rigtig slemt med hån, spot og latterliggørelse. Jeg tænkte, det kan da ikke være rigtig. Skal jeg finde mig i hån, spot og latterliggørelse? Jeg tænkte, ”no way!”. Det ville jeg ikke finde mig i. På grund af de her Muhammedtegninger, gejlede jeg mig selv op. Så begynder man at finde venner, der deler ens holdninger.

Den hemmelige PET-agent

De to hovedbagmænd i terrorcellen var den palæstinensiskfødte Mohammad Zaher og den irakiske statsborger Ahmad Khaldhahi. Og nu kom en anden og helt afgørende person ind i gruppen. En dansk konvertit ved navn Lars som kaldte sig Youssouf. Lars havde kort tid forinden kontaktet Politiets Efterretningstjeneste, fordi han mente, at der var aktiviteter i moskeen på Ørbækvej, som burde have efterretningstjenestens bevågenhed. Han tilbød at være hemmelig civil agent, og PET udstyrede ham med aflytningsudstyr, så han kunne optage sine samtaler med gruppen.

- Da du havner i den her gruppe, som ender med at blive terrorcellen for Vollsmose, hvad tror du det var, du søgte? spørger Janni Pedersen.

- Ja hvorfor den gruppe og ikke en anden gruppe? Det er et godt spørgsmål, men altså det er igen i grupper, i fællesskab, broderlig kærlighed. Jeg tror, jeg fik lidt af det hele.

Den hemmelige agent deltog aktivt i at hjælpe med anskaffelsen af forskellige remedier til fremstilling af bomber. Station 2 har fået adgang til politiets egne fotos af, hvad der blev fundet på adresserne under ransagningerne. De tegner et klart billede af, hvad gruppen var i færd med, og hvor langt de var.

Der var diverse bombemanualer til fremstilling af både gasflaskebomber og sprængstoffer lavet af kunstgødning. Der var elektronik, der skulle bruges til tændsatser, og en af terrorcellens medlemmer Mohamad Zaher havde endda fremstillet 50 gram af det højst ustabile sprængstof TATP – også kaldet ”Satans Mor”.

Et sprængstof, der er let at fremstille ud af almindelige husholdningsprodukter, der på daværende tidspunkt kunne købes hos enhver materialist. En type sprængstof, der er blevet brugt ved adskillige terroranslag overalt i verden.

På spørgsmålet om, hvorvidt Sohrab Khan kunne have drevet det så vidt, at han ville have deltaget i en egentlig terrorhandling med mulige ofre, svarer han:

- Det har jeg tit tænkt på. Jeg bilder mig ind, at det kunne jeg ikke finde på, men så er der et ”men”. Og det er det ”men”, der gør rigtigt ondt.

I månederne op til anholdelsen var gruppen under skarpt opsyn fra PET. Telefoner blev aflyttet, der blev sat overvågningsudstyr på deres computere, så PET kunne følge med i, hvad der blev søgt på. Der blev foretaget hemmelige ransagninger, og ikke mindst optog den civile agent Lars alle konversationer og meldte tilbage til PET.

Magnus Ranstorp er en af Skandinaviens førende terrorforskere. Han har fulgt Vollsmosesagen tæt og sad med ved flere af retsmøderne i Østre Landsret i 2007. Han mener, at gruppen var tæt på en decideret terrorhandling.

- Vi havde ikke et tidspunkt, og vi vidste ikke, hvad måltavlen var, men de havde anskaffet sig meget materiale, og det viser, at de var i et stadie, hvor de testede og forberedte angrebet. De var på vej.

Men så langt nåede gruppen ikke. Den 5. september 2006 klokken 02.00 turde PET ikke vente længere og slog til med politiets aktionsstyrke i spidsen. Fire af de anholdte personer blev senere tiltalt.

I landsretten blev Sohrab Khan i 2007 idømt fire års fængsel for medvirken. Mohammad Zaher og Ahmad Khaldhahi, der blev opfattet som hovedbagmændene, fik hver 11 års fængsel. En fjerde person blev frikendt, da retten mente, han blot havde haft en perifer rolle. Retssagen foregik under ekstremt sikkerhedsopbud med finskytter på tagene og massiv kontrol af tilhørerne.

Sohrab Khan husker fornemmelsen fra anklagebænken.

- Jamen der krakellerede det pludseligt. For lige pludselig var vi jo ikke så perfekte. Alle vores fine ord. Nu sad vi og var så små. Vi var så ynkelige. Vi var så store førhen. Nu sad vi der og var så ubetydeligt dumme.   

 I Højesteret blev der året efter lagt et år ekstra til alle straffene. Ved domsafsigelsen udbrød Ahmad Khaldhahi:

- Må Gud lade de hellige krigere sejre. Gud er stor. Død over USA. Vi vil vise jer, Guds fjender, hvad vi kan!

En helt

Gennem hele sit fængselsforløb forblev Sohrab Khan radikaliseret. Den gang eksisterede deciderede afradikaliseringsprogrammer ikke. En gang imellem fik han besøg af sin mor i fængslet ved Herstedvester, hvor han afsonede med mordere og voldtægtsforbrydere.

- Jamen, det var dejligt jo. Det var sådan et frirum. Men det var hårdt. Jeg kunne godt se, at hun blev mere og mere ødelagt. Men mor er 83 år i dag. Jeg har mindst lagt 10 år oven på hendes alder. Det må jeg erkende. Det er hårdt, at forældre skal igennem metaldetektorer for at se deres yngste barn, ikke?

I slutningen af 2010 blev Sohrab Khan løsladt. Mange havde slået hånden af ham, men salafistmiljøet stod klar til at byde ham velkommen tilbage.

- For mange var jeg en helt. Jeg havde kæmpet for islam, og jeg var blevet uretfærdigt behandlet og endte med en dom på grund af en PET-agent. Den kørte jeg bare med på. Der var ingen andre, der kunne lide mig jo. Jeg ved ikke, ensomheden. Den er ikke til at holde ud nogen gange, og så træffer du igen en dum beslutning måske.

”Jeg hylder mangfoldigheden igen”

Men langsomt begyndte han at tvivle på de værdier, han før havde haft. Han kom i kontakt med afghanere, der havde lidt under den islamistiske og fundamentalistiske organisation Taliban. En organisation han hidtil havde set som helte. Men især en begivenhed husker han, der fik ham til at tvivle. Henrettelsen af nødhjælpsarbejderen Alan Henning, der blev halshugget af Islamisk Stat i 2014.

-Så putter man ham i en orange dragt og skærer halsen over på ham med en sløv kniv, og så står du med et flag med profetens segl. Jeg tror ikke, at du kan blive mere forskruet i dit hoved. Hvis det var islam, så vil jeg ikke have noget at gøre med det.

Det gjorde udslaget, og Sohrab Khan begyndte at skære hele sin bekendtskabskreds væk. Alle der havde de mindste radikale, salafistiske eller fundamentalistiske holdninger, ville han ikke længere se.

- Jeg har såret min mor, jeg har såret mig selv, og jeg har såret min tro ved at misfortolke og overfortolke. Det, jeg har det rigtig skidt med, det er, hvis muslimer har lidt på grund af mine dumheder. Jeg kan ikke finde på nogen undskyldninger for det, der skete. Det er næsten lige meget, hvad jeg vil sige, så tror jeg ikke selv, at jeg vil acceptere det. Og det er den daglige kamp, jeg hele tiden har, og hvorfor jeg ikke kan komme videre.

I dag har han droppet navnet Abdallah Andersen og kalder sig nu Sohrab Khan. Et navn han har hentet i den afghanske bog Drageløberen. ”Sohrab” er navnet på en karakter, der havde brug for hjælp og skulle reddes.

Han har fået hjælp af Karolina Dam, der er stifter af organisationen Sons and Daughters of the World. Hun mistede i 2014 sin søn Lukas. Også han konverterede til islam og drog til Syrien for at kæmpe for terrororganisationen Islamisk Stat. Nu kæmper Karolina Dam og hendes organisation mod radikalisering. Og hun mener, at Sohrab Khans historie er vigtig.

- Det er i min optik vigtigt, at vi bruger tidligere radikaliserede, for de har været på den side, hvor vi andre ikke har været. De har den største informationsbank og er vigtige kilder til, hvordan vi kommer ud af det her.

Magnus Ranstorp har talt med mange radikaliserede og terrordømte, og han er ikke et sekund i tvivl. Sohrab Kahn er unik.

- Han er usædvanlig, fordi han er et individ, der modvilligt havnede midt i en terrorcelle som en nyttig idiot.  Men at han så kommer ud på den anden side, at ville være en positiv modpol er usædvanligt. Og det hædrer ham, at han har valgt den vej. Det, synes jeg, er positivt.

Sohrab Khan har nu taget de første skridt i at opfylde sit mål med at advare unge mod radikalisering. I maj måned trodsede han sin angstlidelse og holdt med Karolina Dams hjælp sit livs første oplæg på gymnasiet Mulernes Legatskole i netop Vollsmose.

55 HF elever lyttede, mens han fortalte om sit liv, og de fejltagelser han mener, de unge kan tage ved lære af. Hvordan han tankede anerkendelse, prestige og fællesskab i et miljø, han nu tager skarpt afstand fra. Hvor meget han skammer sig over sin fortid og til tider slet ikke kan genkende den person, han var engang.

Hans opfordring til de unge er at være kritiske over for deres omgangskredse – og ikke mindst kritiske over for dem de, lytter til.

Han frygter, at hans nye åbenhed kan få konsekvenser, men det har han indstillet sig på.

- Mit motto er nu, at jeg hellere vil dø for en sandhed end leve på en løgn.

Han sluttede sit oplæg til de unge på Mulernes Legatskole med:

- Jeg hylder mangfoldigheden igen. Og jeg hylder det at være forskellige, og så alligevel er vi så ens, som vi er.

Station 2 fortæller torsdag aften hele historien om Sohrab Kahn. Det er klokken 20.50 på TV 2 og TV 2 PLAY.