Pas på "sort is"

Bilister over hele landet skal passe på fænomenet "sort is" på vejene, og der skal køres ekstremt forsigtigt, lyder meldingen fra Vejdirektoratet.

Usynligt istæppe

"Sort is" er smeltet sne på vejene, som er frosset igen, og
som så lægger sig som et usynligt istæppe på vejene.
- Det er et farligt fænomen, fordi vejene ser fine og
fremkommelige ud. Men de er meget glatte, og derfor skal man
køre ekstra forsigtigt, siger vagtchef i Vejdirektoratet Morten
Vedersø.
I de tidlige morgentimer var i Trekantsområdet i Jylland
generet af et giftudslip på Arla Foods i Taulov mellem Kolding
og Vejle. Det medførte afspærringer ved motorvejene ved
Middelfart, Vejle og Kolding, men i løbet af formiddagen er
afspærringerne ophævet.
Men giftudslippet gav lange køer af biler, som politiet
forventer vil tage noget tid at få løst op.

Togforsinkelser

DSB oplyser, at togene ikke været generet af vintervejret, men
en signalfejl ved Kauslunde mellem Middelfart og Odense har
givet forsinkelser mellem 15 og 20 minutter, mens S-togtrafikken
har været generet af fejl på et sporskifte ved København H.
 

Oversigt

    Oversigt