I det fynske folks tjeneste

Patienter stresser sygehuspersonale

Personale på kræftafdelingen på sygehuset i Odense har siden 2007 følt sig overvåget af patienter.

Men hvorfor stresser patienter personalet?

"Personalet observeres altid" og "patienternes tilstedeværelse kan virke stressende", anfører ansatte i en arbejdspladsvurdering, en såkaldt APV, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Årsagen til problemet er ifølge personalet, at et venteværelse på afdelingen tæt på laboratoriet er blevet nedlagt. Derfor sidder kræftsyge patienter på gangen og venter på at blive behandlet - og det er et problem, mener de ansatte.

- Derfor lukker vi døren ind til laboratoriet. Det gør, at vi ikke bliver så overvåget og bedre kan tale frit, skriver afdelingens personale i APV'en.

De ansatte foreslår selv, at der etableres et nyt venteværelse, men det er ikke sket, selv om problemet har stået på i årevis. Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, mener, at afdelingen bør løse situationen hurtigst muligt.

- Det tyder på, at afdelingens faciliteter ikke fungerer, siger han. Leif Vestergaard peger desuden på, at problemet kan løses, hvis afdelingen formår at behandle patienter til tiden.

Merete Bech Poulsen, oversygeplejerske på kræftafdelingen i Odense,
erkender, at det ikke er godt, at personalet stresser over patienter på gangene. Hverken for personale eller patienter.

-Hvis du hele tiden føler et sæt øjne i nakken samtidig med, at du måske har dårlig samvittighed over, at patienterne venter, så kan det virke stressende. Lige som en kassedame kan blive stresset over en lang kø. Jeg oplever, at personalet vil gøre det bedst muligt for patienterne, men det kan de ikke altid leve op til, og når så patienterne sidder der og venter, så øger det stressen.
/Ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.