I det fynske folks tjeneste

To personer sad fastklemt efter uheld på Fynske Motorvej 

En mand og en kvinde skulle hjælpes fri af redningsfolk efter solouheld på Fynske Motorvej.

Politiet fik en melding om et solouheld klokken 13.17.

Der er onsdag eftermiddag sket et færdselsuheld på Fynske Motorvej. 

Læs også Mistanke om spirituskørsel: To personer kørt væk i ambulance efter frontalt sammenstød

Politiet fik meldingen om et solouheld klokken 13.17, hvor en mand og en kvinde mistede herredømmet over deres bil og endte ude på marken langs motorvejen. Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck Nielsen til TV 2/Fyn. 

De to personer sad fastklemt efter uheldet, men kunne hurtigt hjælpes fri, da redningsfolkene nåede frem. Ingen af personerne har været i livsfare. 

Ingen spærring af motorvej

I og med at deres bil endte på marken generede det ikke trafikken på Fynske Motorvej, der af samme årsag heller ikke blev spærret i forbindelse med uheldet. 

Uheldet skete i vestgående retning - altså i retning mod Jylland. Vagtchefen har i skrivende stund ikke mulighed for at oplyse, hvor manden og kvinden er fra, eller hvor gamle de er.

Ingen andre bilister på motorvejen blev ramt eller kom til skade, da bilen kørte galt.