To piger krænket af blotter

To piger på 12 og 13 år blev lørdag formiddag krænket af en yngre mand i Tarup i Odense. Den yngre mand tog den ene pige på ryggen og ballerne og blottede sig for den anden.

De to piger var ude at dele aviser ud omkring Havrevænget og Rugvænget i Tarup lørdag morgen mellem 11 og 12, da en ung mand pludselig blev ved med at kredse rundt omkring dem på sin cykel.

Da den ene pige var på vej ind med aviser i en ejendom, kom manden bagfra til den anden pige og tog hende gentagne gange på ryggen og ballerne.

Pigen blev stærkt chokeret og løb i panik fra stedet.

Herefter gik manden hen til den anden pige, hev op i sin bluse og blottede sit lem. Han forsvandt herefter fra området.

- De to piger er meget rystede og meget chokerede over oplevelsen, fortæller en af pigernes mor.

En ti-årig pige havde en næsten identisk oplevelse samme formiddag på Moltkesvej, hvor en yngre mand også blottede sig over for pigen.

I begge tilfælde var der tale om en yngre mand på 15-17 år. Han var iført mørkt joggingtøj og havde ørering.

Oversigt

    Oversigt