I det fynske folks tjeneste

Pigtråd provokerer i Faaborg

Et pigtrådhegn på havnen i Faaborg vækker forargelse. Både politikere og borgere er harme over, at en gruppe beboere i det eksklusive nybyggeri på Langelinie i Faaborg har hegnet deres boliger ind med pigtråd. Beboerne selv oplever chikane fra forbipasserende.

Pigtrådshegnet på Langelinie vækker harme i Faaborg.

Boligerne på havnen er hegnet ind med pigtråd. Det provokerer mange.

1 af 2

Signalerer krigszone

- Det hører ingen steder hjemme at sætte pigtråd op i 2006, siger Torben Brønner, der er formand for foreningen By og Land i Faaborg.

- Jeg synes det er meget uhensigtsmæssigt og langt fra god opførsel. Det signalerer jo noget fra en krigszone, raser den konservative Grete Justesen fra Faaborg Byråd.

Det er adskillige episoder, hvor uvedkommende er gået igennem nyplantede hække og har ødelagt stolpehegn, der har fået beboerne til at sætte pigtråd op.

TV 2/FYN har talt med nogle af beboerne, og de oplever, at de føler sig chikanerede af forbipasserende.

- De råber fx rige svin ind til os på terrassen, fortæller en kvinde.

Torben Brønner forstår godt, at beboerne ønsker at bremse for at alle mulige render ind i haverne, men han mener, at man kan forhindre det ligeså godt med at sætte et andet hegn op.

Beboerne fortæller til TV 2/FYN, at så snart hækken er vokset op, så vil pigtrådshegnet forsvinde.