I det fynske folks tjeneste

Politi i aktion mod gadeprostituerede

Fyns Politi har gennemført en aktion mod udenlandske gadeprostituerede i Odense.

Aktionen blev gennemført tirsdag og onsdag i sidste uge af Fyns Politi i samarbejde med Rigspolitiets Udlændingeafdeling. 

Formålet med aktionen var at gennemføre en kontrol af de udenlandske gadeprostituerede, samt at finde eventuelle bagmænd.

Aktionen var rettet mod udenlandske gadeprostituerede, som trak på gaden i området omkring rundkørslen på Hans Mules Gade, Ryttergade, Grønlandsgade og Østergade i Odense.

Holdt under observation

Fyns Politi har gennem nogle måneder holdt gadeprostitutionsmiljøet i Odense under observation. Fyns Politi kunne konstatere, at flere udenlandske, især rumænske piger, trak i området.
 
Ved aktionen blev tre rumænske piger fængslet i henhold til udlændingeloven, og sigtet for ulovligt arbejde i form af prostitution.

Fyns Politi mener ikke, at der er flere udenlandske gadeprostituerede i Odense end de tre der blev anholdt.

Sendt hjem med fly

Da pigerne ikke havde penge, og ikke på legal vis kunne skaffe sig penge nok til at opholde i Danmark, besluttede Udlændingeservice, at de alle tre skulle udvises. 

Pigerne blev transporteret til København, hvor Rigspolitiets Udlændingeafdeling sendte dem med fly til Rumænien.
 
Der lykkedes ikke ved aktionen at finde eventuelle bagmænd.