Politiet chokerede over folks opførsel under strømafbrydelse

Politiet i Svendborg er dybt chokerede efter torsdagens strømafbrydelse, hvor borgere på Sydfyn var uden strøm i op til halvanden time. Politiet blev kimet ned af borgere under strømafbrydelsen selvom borgerne ikke havde brug for politiets hjælp, men blot ville fortælle at der var strømafbrydelse.

-

Og det var politiet i Svendborg udemærket klar over. Da strømmen vendte tilbage var det dog ikke slut med opkaldene.

- Der ringede en og sagde, at nu var hans strøm vendt tilbage, men at hans fjernsyn kun ville vise tyske kanaler. Min kollega, der er en tålmodig sjæl, sagde at han skulle se i sin brugsanvisning eller tilkalde en tv-montør, fordi det kunne politiet altså ikke hjælpe ham med. Og så sagde manden misandten, at det havde de også sagt på alarmcentralen, da han havde ringet der!, siger Allan Holm, vagthavende ved Svendborg Politi.

Han tøver ikke med at kalde folks opførsel under strømafbrydelsen for idiotisk.

- Men ham her tog altså prisen som aftenens papkasse, siger Allan Holm.

Brandvæsenet kom også på overarbejde med masser af telefonopkald fra folk, der ville fortælle om strømafbrydelsen. Og samtidig blev brandmændene kaldt ud til flere falske alarmer.

- En brandalarm på en svinefarm gik igang som følge af strømafbrydelsen uden der var ild - og det var også tilfældet på en anden gård. Her hørte en forbipasserende alarmen og så samtidig kraftig røgudvikling. Men det viste sig altså at være en almindelig markafbrænding. Det vidste personen jo ikke og derfor kørte brandfolkene forgæves, siger Allan Holm.

Oversigt

    Oversigt