Politiet har indstillet jagt på skydende bilist

Fyns Politi har sent onsdag formiddag indstillet jagten på to mænd, der tidligere på dagen havde affyret skud efter en motorcykelbetjent.

Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, Aksel Søgaard, til TV2/FYN.

Politiet har ganske enkelt mistet sporet efter de to mænd i den sorte Golf, og derfor foretaget politiet nu en såkaldt "skærpet patruljering".

Skudepisoden fandt sted mellem Jordløsevej og Håstrupvej ved Håstrup på Sydfyn. Ingen kom til skade ved episoden, og efter at skuddet blev affyret, forsøgte politiet forgæves at stoppe bilen og anholde de to mænd.

Oversigt

    Oversigt