I det fynske folks tjeneste

Politiker tilfreds: - Vi overholdt loven i sag om misrøgt

00:29

Udvalgsformand Kasper Olesen mener ikke, at Kerteminde Kommune har handlet forkert i sagen om to misrøgte børn.

Udvalgsformand Kasper Olesen (S) ser ikke nogen grund til kritik efter misrøgt af mindreårige børn i Munkebo.

Kerteminde Kommune har gjort det, man skulle i en sag om misrøgt af to mindreårige børn.

Det er formand for Kertemindes Børn- og Skoleudvalg overbevist om efter, at han har fået en redegørelse af familiechef Inge Skov Madsen.

Læs også Kommune vidste besked om grov børnemishandling

Børnenes far og mor og farmor blev torsdag idømt straffe på seks og otte måneder for børnemishandling.

Mishandlingen fandt sted fra 2010 til september 2015, og af dommen fremgår det, at myndighederne var klar over, at noget var helt galt. 

Der forelå masser af notater, børnefaglige vurderinger, "bekymringsmails", skolelogs og andre advarselssignaler, hedder det i domsudskriftet.

- Familien flyttede først til Munkebo i 2011. Efter kommunen politianmeldte familien, flyttede de videre til en anden kommunen, fortæller Kasper Olesen.

Læs også Dømt for vanrøgt: Børn sat alene ud i en skov, slået og mishandlet

Han er kritisk over, at udvalgspolitikerne ikke er blevet orienteret om sagen, før TV 2/Fyn omtalte den.

Han stiller sig dog tilfreds med den redegørelse, han nu har fået. 

- Den viser, at vi har overholdt loven og reageret, som vi skulle, siger han.

TV 2/Fyn ville gerne have haft mulighed for at se redegørelsen, men den er intern, oplyser Kasper Olesen, der henviser til Inge Skov Madsen.

Hun har ikke reageret på TV 2/Fyns opkald.

Ved du noget? Så send os et tip