Postrøver anholdt - udbyttet væk

Postkontoret i Bolbro i udkanten af Odense blev tirsdag kort efter middag udsat for væbnet røveri. Et ca. 30-årig mand truede med en kniv personalet til at udlevere et større kontantbeløb. Kort efter blev en 48-årig mand anholdt på sin bopæl. Han bliver nu sigtet for røveriet.

-

Postkontoret i Bolbro i udkanten af Odense blev tirsdag kort efter middag udsat for væbnet røveri. Et ca. 30-årig mand truede med en kniv personalet til at udlevere et større kontantbeløb.

Manden kom ind i banken klokken 12.49 tirsdag. Han truede postmedarbejderne med en kniv og da han fik udleveret et ukendt kontantbeløb, stak han på en cykel.

Mand anholdt
Han blev sidst set på Rismarksvej ved Bystævnevej, hvor en farvepatron blandt sedlerne blev udløst.

Kort før klokken 15 kunne kriminalpolitiet i Odense dog anholde en 48-årig mand på sin bopæl i Bolbro. Manden er nu sigtet for røveriet, og vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvordan de fandt frem til manden.

Pengene væk
Udbyttet fra røveriet er dog stadig ikke fundet, og politiet er derfor meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der måtte have set en 48-årig mand på cykel i Bolbro.

Politiet er især interesseret i at høre fra personer, der har set noget mistænkeligt omkring Rismarksvej, Bystævnevej, Uffesvej eller Skjoldsvej.

PostDanmark har ikke ønsket beløbs størrelse offentliggjort.

Oversigt

    Oversigt