I det fynske folks tjeneste

Rådhusuret beskudt med fyrværkeri

Ligesom forrige år har rådhusuret i Odense været målskive for raketter natten til 31. december.

I 2016 stod rådhusuret i Odense også for skud. Arkivfoto.

Rådhusuret på Flakhaven i Odense er et populært mål for raketter igen i år. Fire unge har natten til nytårsaftensdag fyret raketter af mod rådhusuret. 

Omkring midnat i nat tog de fire unge mennesker forskud på nytåret et døgn for tidligt. 

En 24-årig mand er blevet anholdt, da han sammen med tre andre unge skød raketter mod rådhusuret.  

 

 

Et vidne til episoden kunne kun identificere den 24-årige med sikkerhed, hvorfor det kun er ham ud af de fire, der er blevet sigtet, forklarer vagtchefen fra Fyns Politi Milan Holck Nielsen. 

- Han bliver sigtet for forsøg på hærværk, siger Milan Holck Nielsen.

Rådhuset eller uret har ikke umiddelbart i år taget skade, og der var heller ingen personer i fare. Men det var en anden historie for to år siden. 

 

 

For to år siden stod rådhuset også for skud. Her resulterede det i flere knuste ruder, og Fyns Politi styrkede deres tilstedeværelse året efter i 2017.