I det fynske folks tjeneste

Rabbits udligner i finaleserien

Rabbits vandt det fjerde opgør i finaleserien. Der står nu 2-2 mod Bakken bears i kampen om DM-guldet.

Svendborg rabbits er nu igen helt lige mod Aarhusianske Bakken Bears efter mandagens fjerde basketopgør om DM guldet.

Mon ikke der bliver fuldt hus i Svendborg, når der på torsdag spilles det femte finaleopgør mellem Svendborg Rabbits og Bakken Bears.

Efter en ikke helt perfekt start på finaleserien har Svendborg kæmpet sig op til stillingen 2-2 i kampe mod rivalerne fra Aarhus, da kaninerne mandag hoppede højest og vandt den fjere kamp med cifrene 74-82

Topscorer fra Bakken Bears blev Nicolai Iversen med 23 point.

Rabbits' mest nettende blev Adama Darboe med 27 point.

Efter udesejren mandag, kan man håbe på, at Svendborg Rabbits måske får et psykologisk forspring, når den femte kamp skal spilles i kaninhulen på torsdag.

Der spilles bedst af syv kampe.

Ved du noget? Så send os et tip