I det fynske folks tjeneste

Radikalt fnidder på Fyn

De gode meningsmålinger for Det Radikale Venstre har skærpet tonen blandt de kandidater, der pludselig øjner chancen for at følge med Niels Helveg Petersen til Christiansborg. Nu beder Solveig Gaarsmand de unge \"hanløver\" fra Odense om at stikke piben ind.

-

FV2005: De gode meningsmålinger for Det Radikale Venstre har skærpet tonen blandt de kandidater, der pludselig øjner chancen for at følge med Niels Helveg Petersen til Christiansborg. Nu beder Solveig Gaarsmand de unge \"hanløver\" fra Odense om at stikke piben ind.

Gode meningsmålinger

Hvis De Radikale får så godt et valg, som meningsmålinger peger på, er der en lille chance for, at Fyn får to radikale folketingsmedlemmer. Det kræver dog 19-20 mandater til partiet.

Altinget.dk, der laver politiske analyser, har peget på, at Solveig Gaarsmand fra Fåborg/Ærø kredsen har den største chance for at følge med Niels Helveg Petersens sikre mandat til Folketinget.


Morten Kirk Jensen vil afløse Niels Helveg Petersen

Unge radikale satser på Folketinget

Radikal Ungdom i Odense sætter dog en slutspurt ind nu for at promovere Lars Kaspersen. Desuden udtalte Morten Kirk Jensen i TV 2/FYN\'s valgprogram \"Kend din kandidat\" sent onsdag aften, at han var særdeles parat til at ledsage Niels Helveg til Christiansborg - og på sigt at afløse ham.

Gaarsmand skælder ud

Det har fået Solveig Gaarsmand til tasterne. I en pressemeddelelse til TV 2/FYN skriver hun: \"Jeg synes, det vil klæde de to unge \"hanløver\" inde fra Odense kredsene at styre deres maskuline hormoner, stikke piben i munden, slå koldt vand i blodet og vente med at flå skindet af bjørnen, til den er skudt!\".

Samtidig afviser hun i pressemeddelelsen, at der er krig mellem de radikale folketingskandidater på Fyn. Men tilføjer: \"Jeg finder det latterligt at begynde at tale om at kåre en efterfølger for Niels Helveg Petersen midt i en valgkamp. Det er en hån mod vælgerne.\"