Rækkehus brændt ned

Et rækkehus i Langtved ved Ullerslev udbrændte i nat. Husets ejer, en kvinde, kom ud i god behold.

Fyns Politi fik meldingen om branden på Rugvænget i Langtved klokken 2.20 i nat. Branden opstod i nr. 18, og huset er stort set udbrændt, fortæller vagtchef ved Fyns Politi til TV2/Fyn.

På et tidspunkt var der også risiko for, at branden ville brede sig til rækkehuset ved siden. Meget tyder på, at branden er opstået ved rygning.

Kvinden, der boede i huset, kom hurtigt ud, men blev indlagt på Odense Universitets Hospital til observation for røgforgiftning. Men kvindens hund - en tigerstribet amstaff - stak af, og Fyns Politi vil gerne høre fra folk, som har set hunden.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt