Rationaliseringer på vej på Lindø

Underskud på Lindø-værftet. Bestyrelsen for værftet har netop vedtaget en spareplan, som kan føre til fyringsrunde.

Lindø har fortsat et massivt underskud og er ramt hårdt af de internationale konjunkturer, herunder udviklingen i den amerikanske dollar, skriver Lindø i en meddelelse.

Den hårde konkurrence fra fjernøsten, hvor omkostningerne er betydeligt lavere end herhjemme, er også med til at sætte Lindø under pres.

- Det er den alvorlige baggrund for, at der er fremlagt en rationaliserings-plan for bestyrelsen for Lindø, en plan som bestyrelsen har behandlet på sit møde i dag, siger bestyrelsens formand Lars-Erik Brenøe, og fortsætter:

Målet med planen er at sikre, at der fortsat eksisterer et skibsværft på Fyn i de kommende år.

Ejeren - A.P. Møller-Mærsk - har i de seneste år holdt hådne udner værftet og tilført det store beløb. Men nu er det nødvendigt at bringe værftets omkostninger markant ned for at styrke dets muligheder for at overleve på sigt.

- Jeg kan i den forbindelse ikke afvise, at der bliver tale om afskedigelser, siger Lars-Erik Brenøe.

Planen stiller krav om rationaliseringer til alle ansatte på værftet.  Direktionen, funktionærerne og de timelønnede skal være med til at øge værftets produktivitet og konkurrenceevne.

Oversigt

    Oversigt