Udover Odense og Middelfart er der arbejdspladser til Sønderborg, Tønder, Ribe, Haderslev, Esbjerg, Billund og Randbøl.
- Det glæder mig naturligvis, siger regionsrådsformand, Stephanie Lose, Venstre.
Hun mener, at regionen med sine styrker indenfor bæredygtig energi, sundheds- og velfærdsinnovation og oplevelseserhverv er godt rustet til at modtage de statslige styrelser.
- Vi glæder os til den gensidige inspiration og udveksling af viden og kompetencer, som udflytningen kommer til at føre med sig, siger Stephanie Lose.