I det fynske folks tjeneste

Region Syddanmark skynder på minister

Region Syddanmark frygter trafikkaos i Odense, hvis en ny motorvejsafkørsel ikke bliver færdig til tiden.

Folketinget har stadig ikke formelt bevilget alle de 190 millioner kroner til en motorvejsafkørsel til sygehuset.

Derfor har Region Syddanmarks formand, Carl Holst, skrevet til transportministeren og krævet, at pengene bliver bevilget hurtigst muligt.

Byggeriet af sygehuset begynder om to et halvt år.

Er afkørslen ikke bygget inden, frygter regionen et sammenbrud i trafikken, når 42.000 lastbiler skal køre til og fra byggepladsen.

Ifølge regionen bliver pengene først bevilget, når finansieringen af en ny Storstrømsbro er på plads.

- Der er bred politisk opbakning til den ny motorvejsafkørsel, så tag dog den beslutning, siger formand for Region Syddanmark, Carl Holst.

- Jeg siger til folketingspolitikerne: Hvorfor skal det gå ud over os på Fyn og i Syddanmark, at I ikke kan blive enige om en Storstrømsbro, siger Carl Holst.

Ved du noget? Så send os et tip