I det fynske folks tjeneste

Restaurantejer: Reparationer af Lillebæltsbroen må ikke trække ud

Hos Kitzchen i Middelfart glæder man sig over, at Lillebæltsbroen er genåbnet. Men man håber også, at reparationerne på broen ikke trækker ud.

00:18

Efter 20 uger kunne de første biler sent fredag aften igen krydse den gamle Lillebæltsbro. Jan Zederkof, ejer af restaurant Kitzchen, håber, at der ikke kommer flere forsinkelser. Video: Mikkel Skov Svendensen

Når vi mangler 12.000 biler om dagen, så kan vi mærke det på omsætningen

Jan Zederkof, ejer af restaurant Kitzchen

Efter 20 uger med arbejde genåbnede den gamle Lillebæltsbro fredag. Hos restauranten Kitzchen, der ligger tæt på Lillebæltsbroen er man tilfreds med, at broen genåbner. 

- Det ville have gået endnu bedre, end hvis den (den gamle Lillebæltsbro, red.) ikke var lukket, lyder det fra Jan Zederkof, der ejer restauranten på Brovejen. 

Ifølge restauratøren går man hver dag glip af flere tusinde potentielle gæster.

- Når vi mangler 12.000 biler om dagen, så kan vi mærke det på omsætningen, forklarer han, og tilføjer:

- Hvor meget ved vi ikke. Vi er nye, og det er vores første sæson, uddyber han. 

Restaurant Kitzchen åbende i sensommeren 2017. Derfor har restauranten udelukkende ekisteret i en periode, der har været præget af renovering af den gamle Lillebæltsbro.

Læs også Renovering af lillebæltsbro: Virksomheder lider under broarbejde

Arbejdet må ikke trække mere ud

Selvom Jan Zederkof er godt tilfreds med sæsonens resultat, håber han, at arbejdet på den gamle Lillebæltsbro holder sig inden for aftalt tid. 

- Det skal tage de 40 uger, de (Vejdirektoratet, red.) har lovet, lyder det fra restauratøren. 

- Når en hovedfærdselsårre er lukket, går det udover byen, uddybber han.

Hvis arbejdet holder sig indenfor aftalt tid, så ser Jan Zederkof ikke de store udfordringer fremadrettet. 

- Vi skal nok leve med 20 uger mere, siger han, og håber, at Vejdirektoratet kan lægge en tidsplan, der holder.

På borgmesterkontoret i Middelfart er man også af den overbevisning. I september fortalte borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S) følgende: 

- Der kommer færre biler i gennem byen. Det giver udfordringer for de virksomheder, der lever af bilister, fortalte borgmesteren den gang til TV 2/Fyn. 

Tilbagehos Jan Zederkof og restaurant Kitzchen er den største frustration, at arbejdet ikke går hurtigt nok. 

- Det er frustrerende at, der ikke er nok ressourcer på broen, og at man kun arbejder 30-40 mand, fortæller restauratøren. 

Allerede i februar næste år genoptager Vejdirektoratet arbejdet på den gamle Lillebæltsbro. Arbejdet vil pågå helt frem til november 2019, hvor man efter planen er helt færdig med at renovere broen.