Rolig optakt til fodboldkampen

Mellem 1000 og 1500 tyske fans ankom torsdag til Odense for at følge Hertha Berlins returopgør mod OB. Alt forløb stille og roligt op til kampen, melder Odense Politi.

De fleste tyske fodboldfans er kommet i busser og biler til Odense Stadion.  Kampen betegnes af politiet som en "risiko-kamp", fordi Hertha Berlins fanskare rummer hooligan-typer, men ved kampstart torsdag kl. 15.30 var alt forløbet roligt.

- De tyske fans har været i højt humør. De har sunget og larmet, men der er ikke blevet lavet ballade. Måske de værte hooligan-typer blevet sorteret fra ved grænsen, hvor tysk politi har holdt øje med hvem der rejste ind i Danmark, siger vagthavende ved Odense Politi.

 
Odense Politi følger de tyske og danske fans fra sidelinjen under hele kampen og efter kampen bliver de tyske fans fulgt pænt på vej hjem af politiet.

Oversigt

    Oversigt