Rygter om stor ordre til Lindø

Et engelsk skibsmæglerfirma hævder, at A.P. Møller-Mærsk har bestilt seks skibe på koncernens eget skibsværft, Lindø ved Odense. Skibene skal leveres mellem 2009 og 2011 og hvert skib bliver i stand til at sejle med 9000 teu containere, hvilket gør skibene til de største, der er bygget.

-

Men direktør på Lindøværftet, Torben Anker Sørensen, siger til TV 2/Fyn, at han ikke har hørt om nye ordrer. Han mener, der muligvis er tale om en sammenblanding med ordren, som værftet fik i marts.

A. P. Møllers informationschef, Jette Clausen, har ingen kommentarer.  

Skibsmæglerfirmaet Clarkson, baseret i London, fastholder overfor TV 2/Fyn, at der er en ordre.

Firmaet henviser til den internationale skibsdatabase, Equasis, hvor der figurerer seks skibe, som skal bygges til A. P. Møller Mærsk mellem 2009 og 2011. Den tidligere ordre, Lindø fik i marts, skal leveres i 2009

Oversigt

    Oversigt