I det fynske folks tjeneste

Sag om fangeoprør endte med dom for hærværk

Det voldsomme fangeoprør i Nyborg endte torsdag med en dom på 14 dages fængsel for hærværk. Ifølge statsfængslets opgørelse skete der skader for 500.000 kr.

Et stort fangeoprør i Nybog Statsfængsel sidste år endte torsdag med en dom for hærværk

1 af 2

Sagen om de voldsomme optøjer blandt de indsatte i Nyborg Statsfængsel endte torsdag med en dom på 14 dages fængsel for hærværk ved retten i Nyborg.

Optøjerne fandt sted søndag den 15. februar sidste år, da personalekontorerne i en afdeling blev fuldstændig raseret, og en anden afdeling blev stukket i brand.

Undervejs skrumpede sagen, og da den torsdag kom for retten, var kun to mænd på 30 og 39 år tiltalt for hærværk af betydeligt omfang.

Den 39-årige blev idømt 14 dages fængsel for den pågældende aften at være gået ind i personalets mødelokale på afdelingen, hvor han tog en overfaldsalarm, som han smadrede.

Den 30-årige blev frifundet for hærværk.