Sejr til Faaborgs håndboldherrer

Faaborgs håndboldherrer har spillet sig videre til oprykningskamp i ligaen. De vandt 31-28 over TMS Ringsted i eftermiddag i en af de vigtigste kampe for klubben nogensinde.

Det er den bedste i tre kampe, der rykker op i ligaen. Faaborg HK tabte med fem mål til TMS Ringsted sidste weekend. I dag skulle de møde sjællænderne for anden gang, men på hjemmebane.

Faaborg HK fik den bedste begyndelse. Få minutter inde i første halvleg scorede Jesper Bech det tredje fynske mål i streg til 5-2.

Hjemmeholdet holdt fast i føringen frem til første halvleg.

Og ved pausen kunne faaborgenserne gå i omklædningsrummet med en komfortabel femmålsføring med stillingen 15 -10.

I starten af anden halvleg reducerede TMS Ringsted føringen med et par hurtige mål. Men fynboerne spillede sig tilbage.

Kampen endte 31-28, og dermed har Faaborg spillet sig videre til den vigtige oprykningskamp om en plads i ligaen.

På søndag skal fåborgenserne så møde TMS Ringsted på udebane, og de skal vinde for at rykke op i ligaen.

Oversigt

    Oversigt