Skal vi lege?

Mange børn bevæger sig alt for lidt, men i denne uge bliver tusindvis af fynske børnehavebørn sat til at bevæge sig under overskriften: Hej, skal vi lege?

Det er bare leg, men det er samtidig bevægelse. Og så bliver det til meget mere.

- Vi lægger stor vægt på, at vores datter får mulighed for at bevæge sig, motion og leg. Jeg tror, det betyder meget for deres udvikling, og så tror jeg, at de synes det er sjovt, siger Kenneth Jensen fra Søndersø, der har sin datter i børnehave.

DGI og Børneulykkesfonden har gjort denne uge til bevægelsesuge med titlen Hej, skal vi lege?

Børnehaver over hele landet deltager, og på Fyn er mere end 4000 børn med.

- Jeg tror på, at jo mere alsidigt de får lov at lege, jo flere muligheder de får, jo bedre kan de udvikle sig, siger Kenneth Jensen.

- Når man får rørt sig bliver man i bedre humør, man bliver gladere, og vi kan mærke på børnene, at de bliver trætte på en god måde. Der opstår ikke så mange konflikter, og de bliver også bedre motorisk, siger Bibi Bødker, motorisk vejleder i Birkemose Børnehave.

Det er med til at undgå skader ved for eksempel faldulykker, der hvert år sender 48.000 børn på skadestuen.

Og langtidseffekterne ved motorisk gode børn, der bevæger sig er blandt andet, at de har lettere ved at sidde stille.

Det er en fordel, når de skal lære senere i skolen.

Oversigt

    Oversigt