I det fynske folks tjeneste

Slange fundet i Munkebo

I Munkebo er der for to en halv uge siden fundet en kornsnog. Politiet forsøger stadig at finde frem til ejeren.

Der er tale om en kornsnog, som er en ugiftig slange, der er velegnet som hobbydyr. Foto: Fyns Politi

En slange er blevet fundet i Munkebo. Det oplyser Fyns Politi.

Læs også Politiet rydder skunklaboratorium på Fyn

Der er tale om en kornsnog, som er en ugiftig slange, der er velegnet som hobbydyr.

Ifølge politiet blev slangen fundet mandag den 3. juni ved Fjordvej 114 i Munkebo.

Politiet har dog endnu ikke hørt fra en eventuel ejer af slangen. De opfordrer ejeren eller beboere, der har kendskab til slangen, til at melde sig.

Snogen er optaget på journalnummer: 2300-61600-03908-19.

- Hvis det er din slange, eller du kender nogen som mangler den, så kontakt Fyns Politi på telefonnummer 114, og oplys ovenstående journalnummer, skriver Fyns Politi på Twitter.

Fakta

Kornsnogen er en kvælerslange og er derfor ikke giftig.

 

Navnet skyldes, at den ofte lever tæt på kornsiloer, hvor der findes masser af mus og rotter. 

 

Kornsnogen vokser, ligesom andre slanger, hele livet og skifter derfor også ham. Dette kan ses ved, at øjnene bliver matte, fordi slangens ham over øjnene også skiftes. 

 

Slanger er et koldblodet dyr. Det vil sige, at de regulerer deres temperatur efter omgivelserne.

 

Når kornsnogen har spist, lægger den sig i solen for at få gang i kroppen og fordøje sin mad. Bliver den for varm, finder den noget vand at køle sig med.

 

Kilde: Odense Zoo