I det fynske folks tjeneste

Sofa-juleshopping giver travle postbude

01:41

Internet-julehandlen er eksploderet, og hver anden fynbo køber julegaver på nettet. Det giver travlhed hos postbudene.

1 af 2

Internet-julehandlen er eksploderet, og hver anden fynbo køber julegaver på nettet. Det giver travlhed hos postbudene, der i disse dage skal levere over to millioner pakker ud på landsplan.

Vi bliver hjemme i varmen, når julegaverne skal købes ind, og de to millioner forudsete pakker, der skal deles ud i disse dage, er ny rekord.

- Vi har ikke set toppen endnu, så der er smæk på, indtil vi sætter os til bordet juleaften. Vi ved godt, at det tager lidt længere tid på arbejde i disse dage, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der er pakkebud hos Post Danmark i Odense.

De mange pakker betyder også, at samtlige af Post Danmarks medabejdere er kaldt på arbejde i ugen op til jul.

- Alle mand knokler for at få pakkerne ud. Der er virkelig meget overarbejde i den tid her, siger Peter Rasmussen, der er distributionsleder hos Post Danmark i Odense.

Men de mange ekstra arbejdstimer behøver ikke være lig med dårligt humør hos postbudene.

- Selvom det er hårdt, glæder vi os også til det. Vi sætter en ære i at bringe folks julegaver hjem til dem. Vi er jo det sidste led inden det kommer under juletræet, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Se sidste frist for julepost her

Ved du noget? Så send os et tip