Soldaten fra Fyrtøjet løber maraton

I ført fuld uniform, sabel og tornyster stiller Jens Strøm op i dagens H.C. Andersen Marathon. Det er 8. gang at han løber som en eventyrfigur.

I alt har han løbet 87 maraton, men til H.C. Andersen Marathon stiller han hver gang op i et specielt kostyme.

- Det startede for otte år siden. Jeg synes, at der skulle lidt mere kolorit på løbet, og så begyndte jeg at stille op som de forskellige H.C. Andersen figuerer, fortæller Jens Strøm.

Søndag er soldaten fra Fyrtøjet. Uniformen vejer flere kilo. På ryggen har han tornyster fra 1850, men ingen rigtig sabel.

- Jeg kunne desværre ikke få en midlertidig våbentilladelse fra politiet, fortæller Jens Strøm.

Og sammen de øvrige 1600 maratondeltagere løb Jens Strøm ud på de 42 kilometer klokken 10.

Oversigt

    Oversigt