I det fynske folks tjeneste

Spektakulær putting green på vej

Snart er der græs på den 3500 kvadratmeter store Himalaya green ved Langesø Golf Club.

Langesø Golf Club udvider fra ni til 18 huller, og i den forbindelse kommer der samtidig en meget speciel putting green.

I forbindelse med baneudvidelsen har baneejer Hans Berner i samarbejde med golfarkitekt Philip Spogaard, der også er arkitekt på baneudvidelsen, valgt at opføre en såkaldt Himalaya Green.

En Himalaya er en specielt kuperet putting green, der kommer til at ligge i forlængelse af 18. hul og op mod klubhuset.

Ordet Himalaya green stammer fra Sct. Andrews i Skotland. Himalaya greenen er en kæmpe stor putting green, som er præget af store pukler og dybe dale, og således meget sjov og svær at putte på.

Læs om den oprindelige Himalaya green her

Golf var ikke for kvinder

Tilbage i 1860'erne var det ikke velanset for kvinder at spille golf. Det var ikke kvindeligt at bære på tungt udstyr, men putting var ok.

Derfor fik kvinderne på Sct. Andrews i 1867 opført deres egen putting green. I dag besøges Himalya greenen på Sct. Andrews af ca. 50.000 gæster om året, og spilles af både børn, kvinder og mænd.

Den 3.500 kvadratmeter store Himalaya green på Langesø står færdig, så den vil kunne tages i brug allerede i løbet af sommeren 2014.

- Det er klart, at vi med dette tiltag forventer at byde velkommen til en masse gæster. Selvfølgelig golfere, men også gæster udenfor golfmiljøet, som vil komme og prøve vores Himalaya green, siger Hans Berner.

Ved du noget? Så send os et tip