I det fynske folks tjeneste

Sprængning udskudt til fredag

Sprængningen af den genstridige silo i Assens er nu udskudt til fredag. Den planlagte sprængning torsdag er blevet aflyst på grund af kraftig vind.

Assens Kommune og Fyns Politi havde ellers bebudet, at sprængningen ville finde sted senest torsdag i denne uge. Men det holder altså ikke.

- Planlægningsarbejdet er vanskeliggjort af den kraftige vind, som har været i området de seneste dage, og som forventes at fortsætte at fortsætte frem til i morgen. Problemerne består i, at det - alt efter vindens karakter og retning - kan være forbundet med fare at opholde sig i og ved siloen i forbindelse med forberedelsen af den nye sprængning, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Nu arbejder myndighederne i stedet på at gennemføre sprængningen af siloen fredag mellem klokken 9 og 14. Det endelige tidspunkt vil blive meldt ud torsdag.

Udsættelsen betyder, at sikkerhedszonen omkring siloen bliver opretholdt, og at de 30 beboere fortsat ikke kan komme hjem. Heller ikke Assens

Arena vil kunne anvendes før sikkerhedszonen bliver ophævet.

Ved du noget? Så send os et tip