Steen Nedergaard tilbage til OB

Den 33-årige midtabanespiller Steen Nedergaard vender 1. juli tilbage til OB\'s superligahold. Steen Nedergaard har de seneste tre sæsoner spillet i Norwich City i den engelske 1. division, men nu kommer han altså tilbage til OB, hvor han startede i 1987.

-

Den 33-årige midtabanespiller Steen Nedergaard vender 1. juli tilbage til OB\'s superligahold.
Steen Nedergaard har de seneste tre sæsoner spillet i Norwich City i den engelske 1. division, men nu kommer han altså tilbage til OB, hvor han startede i 1987.

Steen Nedergaard har skrevet en to-årig kontrakt med sin gamle klub og kommer tilbage på fri transfer, meddeler OB i en pressemeddelelse.

Glæder sig
\"Klubben er inde i en meget spændende sportslig udvikling, og jeg tror, at vi hen over de kommende sæsoner kan nå langt, og det glæder jeg mig meget til at blive en del af. Efter tre gode år i udlandet har min familie og jeg besluttet at vende hjem til Odense. Derfor har jeg heller ikke været i tvivl om, hvor jeg gerne vil fortsætte fodboldkarrieren. OB har givet mig mange store oplevelser som fodboldspiller, og jeg er glad for at vende hjem igen\", siger Steen Nedergaard.

Populært gensyn
Steen Nedergaard har tidligere vundet både DM og pokalturneringen med OB, og hans tilbagevenden til den fynske klub glæder OB-træner Uffe Pedersen.

\"Med Steen Nedergaard har vi sikret os en markant forstærkning som kan spille i både forsvaret og på midtbanen. Steen er desuden en utrolig populær og vellidt spiller blandt sine kommende kolleger og blandt vores fans\", siger Uffe Pedersen.

Steen Nedergaard blev præsenteret på Odense Stadion torsdag.

Se mere på TV2/Fyn i aften kl. 19.30

Oversigt

    Oversigt