I det fynske folks tjeneste

Stop for medicinske patienter i Nyborg

Fra den 1. september er det slut med at blive indlagt på Sygehus Fyn i Nyborg, hvis man er medicinsk patient. Den intermediære funktion på sygehuset bliver nedlagt et halvt år før tid.

-

Fra den 1. september er det slut med at blive indlagt på Sygehus Fyn i Nyborg, hvis man er medicinsk patient. Den intermediære funktion på sygehuset bliver nedlagt et halvt år før tid.

De akutte medicinske patienter bliver fremover sendt til Svendborg.

Den intermediære funktion er den, der behandler alvorligt syge patienter, der dog ikke er så syge, at de har brug for at være på intensivafdelingen.

Fyns Amtsråd har givet grønt lys til en ny struktur i Sygehus Fyn. Det betyder, at der fra 1. januar bliver en intermediær funktion på sygehuset i Svendborg i stedet. Men personalet på Sygehus Fyn Nyborg har i stor stil fundet andre jobs og derfor nedlægges afdelingen før tid.

- På dette grundlag er det ikke fagligt forsvarligt at lade den intermediære funktion i Nyborg fortsætte til årsskiftet. Områdeledelsen har derfor i samråd med afdelingsledelserne besluttet at nedlægge funktionen, oplyser chefsygeplejerske Judith Mølgaard.