Stormfloden ødelagde flere hundrede telefoner

TDC er ved at danne sig et overblik over omfanget af de skader, stormfloden har udøvet på telefonforbindelserne. Mellem 300 og 400 fynske kunder fik afbrudt telefonforbindelsen i dagene 1. og 2. november.

De fleste skader er kommet havneområderne, men også i de mange sommerhusområder langs de fynske kyster er det gået hårdt ud over installationerne, oplyser TDC.

Her har TDC endnu ikke overblik over situationen, fordi mange husejere i første omgang koncentrerer sig om at få vandskaderne på husene udbedret og først senere bliver opmærksomme på fejl på telefonen.

Vandet har visse steder stået så højt, at kabelenderne i fordelerne har været under vand, og derfor er vandet løbet baglæns ned i kablet og i visse tilfælde helt ud i kabelmufferne, som må graves fri og tørres eller udskiftes. Endelig har komponenterne i fordelere og stik ikke godt af saltvand og derfor vil der komme en del følgeskader i de berørte områder.

Oversigt

    Oversigt