Stortalent bliver hos Bulldogs

Mathias Thinnesen tager endnu en sæson hos Odense Bulldogs i isligaen, hvor han rundede seneste sæson af i fin stil.

Den 23-årig vestjyde blev topscorer og var blandt de bedste på holdet i slutspillet i sæson 2013 - 2014.

Det betød, at Mathias Thinnesen fik fire testkampe på A-landsholdets træningslejr i Tjekkiet og Sverige.

Mathias Thinnesen føler selv, at han var en faktor i hver kamp i slutningen af sæsonen, og træner Brad Gratton mener, at han har materiale at bygge videre på.

- For mig at se, vil han få sin bedste sæson næste år. Han sluttede flot af i sidste sæson og bliver bedre og bedre hele tiden, siger Brad Gratton.

Oversigt

    Oversigt