I det fynske folks tjeneste

Straffen for at have våben og sprængstoffer bliver hårdere

Straffen for at have våben bliver hævet. Samtidig bliver strafferammen udvidet fra seks til otte år.

 Folketinget har vedtaget et lovforslag, der fordobler minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Det er en særligt skærpende omstændighed, når der er tale om skydevåben og sprængstoffer. Minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse fordobles fra et til to år.

Læs også Bandekonflikt: Højest antal sårede siden 2010

Den nye lov betyder også, at hvis man idømmes en fængselsstraf, der tidligere blev takseret til to års fængsel, vil den dømte nu blive idømt tre års fængsel.

Desuden udvides strafferammen. Dermed er den ikke længere seks, men otte år.

Både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet støttede lovforslaget. Det er sket, selv om dommerforeningen har advaret mod uforholdsmæssigt strenge straffe.

Dommerforeningen frygter ligesom de to landsretter, at politikerne fjerner dommernes skøn.

- Når man indfører minimumsstraf, gør politikerne sig til dommere, har Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, tidligere sagt til Jyllands-Posten.

I 2016 blev der skudt 54 gange i det offentlige rum med tilknytning til rocker- og bandekonflikter. Det har derfor været en del af regeringens bandepakke at skærpe reglerne for våbenbesiddelse.

Læs også Ulmende bandekonflikt: Visitationszoner forlænges endnu en gang

Justitsminister Søren Pape Poulsen oplyser i en pressemeddelelse, at han på ingen måde kan acceptere, at en familie kan ende midt i skudlinjen.

25 ud af de 54 skudepisoder er foregået i området omkring København. De resterende har fundet sted rundt om i landet.

Rigspolitiet har i 2016 registreret tre døde og 36 sårede i relation til skyderier i rocker- og bandemiljøet.

Desuden er det også gået ud over fængsels- og politibetjente. En er død, mens flere er blevet alvorligt såret af skud.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.