I det fynske folks tjeneste

Styrelse giver topkarakter til Østfyns Museer

Museumsformidler Anja Nielsen med frivillige.

Klar ros til Østfyns Museer fra Kulturstyrelsen. Styrelsens samlede vurdering er, at Østfyns Museers varetager opgavene meget tilfredsstillende.

Det er Kulturstyrelsens samlede vurdering, at Østfyns Museers opgavevaretagelse er meget tilfredsstillende.

- Østfyns Museer arbejder professionelt og målrettet med fortsat kvalitativ forbedring og udvikling af den samlede virksomhed. Museet er en betydelig og aktiv aktør i begge kommuner, Nyborg og Kerteminde, og har de senere år mobiliseret en væsentlig lokal forankring med solid opbakning fra kommunerne og ikke mindst borgerne (frivillige og museumsforeninger), og tillige væsentlig støtte til museets udviklingsprojekter, står der i styrelsens kvalitetsvurdering for 2015.

Der er dog også lidt malurt i bægeret. Det drejer sig blandt andet om magasinforholdene, som museet i længere tid har arbejdet aktivt på at finde en bedre løsning for, og om registreringen af oldsagssamlingen, hvor der er et efterslæb.

- Østfyns Museer er tilfreds for vurderingen og betragter den som et nyttigt arbejdsredskab, der både anerkender museets hidtidige indsatser på en lang række områder og afstikker nogle retningslinjer for, hvor museet i de kommende år med fordel kan sætte ekstra ind, lyder der i en pressemeddelelse.

Læs Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Østfyns Museer her.

Ved du noget? Så send os et tip