Succes med gratis entré for museum

En fremgang på 322% - det er hvad ændringen fra entré til gratis adgang har betydet for besøgstallet i Langelands Museums særudstilling! Og godt nok er der tale om små tal, men markante er de alligevel.

-

En fremgang på 322% - det er hvad ændringen fra entré til gratis adgang har betydet for besøgstallet i Langelands Museums særudstilling! Og godt nok er der tale om små tal, men markante er de alligevel.

På grund af besparelser var det nødvendigt at indføre entré på 20 kr for voksne fra årsskiftet, og besøgstallet faldt drastisk. Men takket være en efterregulering af museets statstilskud, er der igen fri entré.

De tørre tal taler deres eget sprog. Årets første særudstilling \"En god kop te\" - hvor der skulle betales entré -  blev kun set af 220 personer. Det er en nedgang på ikke mindre end 55% i forhold til gennemsnittet for de foregående fire år!  

Endnu mere markant er forskellen, når man sammenligner besøgstallene i 2004. I de 11 dage, udstillingen \"Jac Hansen keramik\" har været vist, har der været 532 besøgende, som kom gratis ind. I en tilsvarende periode var der kun 126 gæster i udstillingen \"En god kop te\", hvor voksne betalte entré.

Med andre ord: den gratis entré har betydet en fremgang i besøgstallet på 322%!!  

Oprindeligt skulle den sidste dag med \"Jac Hansen keramik\" være d. 17. april, men for at følge succeen op forlænges den og er derfor åben til og med fredag d. 23. april. Der er åbent mandag- fredag 10-16 og lørdag 10-13.

Oversigt

    Oversigt