I det fynske folks tjeneste

Sundhedsstyrelsen afviser hjerteaftale

Akutte hjerteoperationer skal [i]ikke[/i] foretages på det private HjerteCenter i Varde, men på OUH. Det fastslår Sundhedsstyrelsen nu. Dermed er den kontroversielle hjerteaftale mellem Ribe Amt og HjerteCenter Varde død og begravet.

Akutte hjerteoperationer skal foretages på Odense Universitetshospital - og ikke i Varde.

Frygt for patienters sikkerhed

I slutningen af juni indgik Ribe Amt og HjerteCenter Varde en aftale om at lade HjerteCentret udføre hjerteoperationer - herunder akutte ballonudvidelser.

Aftalen skabte voldsom kritik blandt politikere i Region Syddanmark. De frygtede simpelt hen for patienternes sikkerhed og mente, at aftalen udhulede hjertecentret på Odense Universitetshospital, som skal være Hjertecenter i den ny region, og som årligt udfører 450 akutte hjerteoperationer.

Politikerne henvendte sig derfor til Sundhedsstyrelsen, som nu har gennemgået sagen og kort konkluderer, at styrelsen IKKE kan godkende, at HjerteCenter Varde begynder på akutte ballonudvidelser.

Beføjelse

Sundhedsstyrelsen har beføjelsen til at bestemme, hvor hjerteoperationer skal foretages.