I det fynske folks tjeneste

Super bredbånd til hele Fyn

Fyn vil i løbet af de næste seks måneder få det bedste og hurtigste bredbånd i hele landet. TDC, Fyns Amt, Svendborg og Odense Kommune indgik fredag en aftale om etablere et 100 mb bredbånd udover hele Fyn. Højhastighedsnettet giver 50 gange så hurtigt internet, som de hurtigste forbindelser i dag og forventes at kunne tiltrække masser af nye virksomheder til øen.

-

Fyn vil i løbet af de næste seks måneder få det bedste og hurtigste bredbånd i hele landet. TDC, Fyns Amt, Svendborg og Odense Kommune indgik fredag en aftale om etablere et 100 mb bredbånd udover hele Fyn. Højhastighedsnettet giver 50 gange så hurtigt internet, som de hurtigste forbindelser i dag og forventes at kunne tiltrække masser af nye virksomheder til øen.

Den epokegørende aftale blev underskrevet i Svendborg fredag eftermiddag. Aftalen betyder, at TDC allerede til næste år begynder at grave de nye fiberbaserede højhastighedsnet ned overalt på Fyn. Arbejdet vil stå på i seks måneder, og i første omgang vil omkring 250 offentlige institutioner bliver koblet på det nye bredbånd.


Det nye bredbånd bliver 50 gange hurtigere end det nuværende

Bredbåndet vil få en kapacitet på 100 mb. De hurtigste bredbåndsforbindelser i dag er på omkring 2 mb. 

Kvantespring
\"Aftalen vil på rekordtid være med til at gøre Fyn til en aktiv deltager i det moderne vidensamfund. Der er tale om ikke mindre end et kvantespring for it-infrastrukturen i regionen, som vil bringe Fyn foran i den teknologiske udvikling\", udtaler de fynske borgmestre i en pressemeddelelse.

Det kraftige bredbånd vil skabe helt nye kommunikationsmuligheder for institutioner og virksomheder. Nettet er så kraftigt, at de fynske borgmestre forventer, at det vil kunne tiltrække masser af nye virksomheder til Fyn.

Nye perspektiver
\"Det åbner helt nye perspektiver for nye virksomheders muligheder for at slå sig ned på Fyn, og for et udbygget samarbejde mellem etablerede virksomheder og vidensinstitutioner i såvel Danmark som udlandet,\" udtaler borgmestrene bag aftalen.

Fynske virksomheder meget hurtigt få mulighed for at koble sig på fibernettet, og på længere sigt vil løsningen også blive attraktiv for private brugere. Prisen for en tilkobling bliver 30.000 kr. i oprettelse og 30.000 kr. i årligt abonnement, men jo mere det nye net bliver udbredt, jo lavere vil prisen blive.

Testområde
Blandt andet grafiske virksomheder, medier og uddannelsesinstitutioner forventes at ville kunne udnytte bredbåndet.

Fyn er det første sted i landet, hvor TDC vil etablere 100 mb bredbånd efter det såkaldte CityMAN-koncept, og virksomheden vil bruge Fyn som testområde for yderligere udbredelse i resten af landet. 

Ved du noget? Så send os et tip