Svendborg: Fortsat socialdemokratisk borgmester

Den store valggyser i Svendborg blev ikke til noget.  Ganske som TV2/FYNs exit-poll havde forudsagt blev det Socialdemokratiet der blev valgets vinder. Der var ellers lagt op til dødt løb mellem Socialdemokratiet og Venstre. Venstres forventede fremgang blev ikke til noget. I stedet gik Socialdemokratiet frem med et mandat.

-

Den store valggyser i Svendborg blev ikke til noget.  Ganske som TV2/FYNs exit-poll havde forudsagt blev det Socialdemokratiet der blev valgets vinder. Der var ellers lagt op til dødt løb mellem Socialdemokratiet og Venstre. Venstres forventede fremgang blev ikke til noget. I stedet gik Socialdemokratiet frem med et mandat.


Socialdemokratisk borgmester
Det betyder at Jørgen Henningsen (S) kan blive siddende som borgmester i Svendborg med støtte fra SF og Alternativ Liste. Socialdemokratiet fik otte mandater, det er en fremgang på et mandat. SF gik også frem med et mandat og endte på to mandater. Til gengæld gik Alternativ Liste et mandat tilbage og havnerde på et mandat. Det betyder at Socialdemokratiet sammen med de to lister kan konstituere sig uden den borgerlige fløj. Tilsammen får de tre lister 11 mandater af de 21 mandater i byrådet


Borgerlig tilbagegang
Venstre stod ellers i meningsmålingerne til at gå et mandat frem. Det ene mandat ville have rykket magtbalancen i Svendborg Byråd.  Men fremgangen blev ikke til noget og Venstre måtte nøjes med de fem mandater de også fik ved valget i 1997.


Uændret konservativt billede
De Konservative holder også fast i Svendborg vælgerne. Meningsmålingerne spåede ellers en konservativ tilbagegang på et mandat, fra tre til to. Men De Konservative ikke slipper nogen af deres tre mandater.


Ingen valgforbund
Hvordan det kommende byråd i Svendborg kommer til at se ud er svært at sige. Hidtil har Socialdemokratiet, Konservative og Venstre samarbejdet i Svendborg, men da budgetforhandlingerne blev afbrudt i efteråret gik samarbejdet samme vej.


Socialdemokratisk styring siden 1954
Historisk er det et stærkt Socialdemokrati, der nu gør klar til endnu en periode i borgmesterstolen. Svendborg har haft en socialdemokratisk borgmester siden 1954. Før det var der en kort periode fra 1950 til 1954 med en konservativ borgmester og før ham endnu en lang socialdemokratisk periode fra 1937 til 1950.

Oversigt

    Oversigt