I det fynske folks tjeneste

Sygeplejeråd: Røglugt fra kødskærer er ikke tilfredsstillende

00:15

Dansk Sygeplejeråd markerer sig i debatten om røglugt på OUHs operationsstuer.

- Det er ikke tilfredsstillende for personalet. Det er ikke tilfredsstillende for sygeplejerskerne. Og det er heller ikke tilfredsstillende for patienten.

Så tydeligt bliver det sagt fra John Christiansen, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark. 
Han reagerer på TV 2/FYNs historie om arbejdsforholdene på OUH, hvor en bestemt kødskærer danner røglugt på hospitalets operationsstuer.

I en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2/FYN har fået aktindsigt i, fremgår det, at ventilationssystemet, som skal suge røgen væk via instrumentet, ikke er godt nok.

Det betyder, at læger og sygeplejersker indtager sundhedsskadelig røg, og ligefrem kan blive utilpasse, mens de står og opererer.

TV 2/FYN følger sagen.

 

Ved du noget? Så send os et tip