I det fynske folks tjeneste

Syv skoler lukkes i Odense

Syv skoler lukkes. Der sker en omfattende omlæggelse af skoledistrikterne og de ældste skoleelever samles på færre skoler.

Ejbyskolen er en af de skoler, der foreslås lukket i Odense

Det fremgår af børn- og ungeforvaltningens oplæg til ny skolestruktur, som fredag blev sendt til medlemmerne af Odense Byråd, og som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af dele af.

Forslaget indebærer lukning af følgende skoler:

  • Lumby Skole
  • Humlehaveskolen
  • Spurvelundsskolen
  • Ejbyskolen
  • Skt. Klemensskolen
  • Tornbjerg Skole
  • Højstrupskolen

Det betyder, at der skal laves nye grænser på skoledistrikterne i hele kommunen, og de ældste skoleelever i 7. - 10. klasse samles på færre overbygningsskoler end i dag.

Af det materiale, TV 2/Fyn har set, fremgik ikke konkret om - og i givet fald - hvor mange ansatte i skolevæsenet, der måtte blive fyret.

Med de mange nye tiltag henter kommunen i alt 70 millioner kroner.