I det fynske folks tjeneste

Trampolinbronze til Bellinge

Lørdag vandt Bellinge Gymnasternes herrer bronze i DM for seniorhold i trampolin. Det var en placering bedre end i 2008.

Trampolin-bronzevinderne fra venstre: Peter Refsgaard, Ben Pakes, Mads Jørgensen og Mads Ehlers

Ingen kunne røre Haslev, som sprang guldet hjem.

Kampen om sølv og bronze stod mellem Bellinge og Nørrebro. Bellinge lå længe nummer to - og altså til sølv, da Mads Ehlers kom i vanskeligheder.

Efter otte af ti spring stod han på sikkerhedsafdækningen og det betød, at Nørrebro snuppede sølvet, skriver Erik Juhl Mogensen, Bellinge Gymnasterne, i en pressemeddelelse.

Bellinges kvinder havde ikke den bedste dag og endte på en femteplads.