Tre dræbt i trafikulykke ved Lumby

Tre personer blev tirsdag dræbt ved voldsom trafikulykke i Lumby nord for Odense.

Ulykken skete i krydset Bladstrupvej og Slettensvej i Lumby kort for kl. 12.00 tirsdag formiddag.

- En personbil og en større varebil stødte sammen i krydset, fortæller vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

Yderligere en person, der var fører af varebilen, blev lettere kvæstet.

Beredskabsfolk fra Odense Brandvæsen blev tilkaldt kl. 11.57 for at frigøre de dræbte.

De dræbte er en 81-årig kvinde, der var fører af bilen, en 85-årig mandlig passager og en 82-årig kvindelig passager. Det er alle tre fra lokalområdet. De pårørende er underettet.

Oversigt

    Oversigt