Tre mænd anholdt for krudt-indbrud

Politiet har anholdt tre personer, der er sigtet for et indbrud lillejuleaften i en container fyldt med fyrværkeri i Odense SØ.

Det var hos Davidsen Fyrværkeri, at indbruddet skete. En gruppe mænd fik fjernet hegnet omkring containeren og kom ved hjælp af en vinkelsliber ind til containeren, hvor de stjal fyrværkeri for 30.000 kroner.

Herefter forsvandt de i en varebil, der dog blev set på Niels Bohrs Allé i Odense. Politiet stoppede varebilen, men to af de fire løb fra stedet. To andre, en 23-årig og 21-årig mand, blev begge anholdt. I varevognen fandt politiet det stjåle fyrværkeri.

Siden anholdt politiet så også en 22-årig mand, der var én af de undslupne. Juleaftensmorgen leder politiet fortsat efter den sidste af de fire - en 20-årig mand.

Oversigt

    Oversigt