Ultimatum fra frivillige på Grimmerhus

De omkring 70 frivillige på keramikmuseet, Grimmerhus i Middelfart, kræver den tidligere direktør genansat.

De frivillige besluttede tirsdag at gå i arbejde igen, men kun frem til Dronningen indvier en ny museumsfløj den 19. maj.

De vil gerne være med til at sikre en ordentlig klargøring til den store dag.

Derefter nedlægger de arbejdet, medmindre Lise Seisbøll bliver genansat.

Den besked har de tirsdag givet bestyrelsen, oplyser talsmand for de frivillige, Flemming Stounberg.

De frivillige har siden Lise Seisbøll fratrådte stillingen som direktør på grund af samarbejdsvanskeligheder den 9. marts nedlagt arbejdet i protest.

Museet er stærkt afhængigt af deres arbejde, der udfylder 10 - 12 fuldtids stillinger - svarende til antallet af ansatte på museet.

Besøg Grimmerhus

Oversigt

    Oversigt